Specifikke projekter

specifikke projekter i bevar ukraine

I Bevar Ukraine er vi altid glade for at lave specifikke projekter til gavn for fundraising af vores humanitære arbejde eller til glæde for ukrainske flygtninge i Danmark. Lige nu har vi 2 aktuelle projekter. Det ene er en ordbog til fordel for ukrainske flygtninge i Danmark og det andet en en kollektion designet af Rue de Tokyo hvor alt overskuddet går til Bevar Ukraine. Af tidligere projekter kan nævnes specialdesignede t-shirts til Copenhell, billetkontrol ved koncerter med 250 frivillige og indsamling af telte ved festivaller.

Aktuelle projekter

Rue de Tokyo har designet The Capsule Collection til fordel for Bevar Ukraine. Kollektionen består af unisex pyjamas og sengetøj i Ukraines farver; blå og gul. Kollektionen blev lanceret under Copenhagen Fashion Week og kan købes på Rue de Tokyos webshop. KLIK HER

Modellerne til kampagnen var alle ukrainske flygtninge. Tak til Xenia på 10 år, som flygtede fra bomberne i området omkring Mylolaiv. Tak til Jeanne på 48, som kom til Danmark fra Kyiv. Tak til Vladyslav på 17, som kom til Danmark fra Kyiv. Tak til Gaia på 33, som kom til Danmark  fra Lutsk. 

Gratis ordbog

Den dansk-ukrainske ordbog er blevet skabt til brug for ukrainske flygtninge i Danmark, og til danskere der ønsker at hjælpe dem. Ordbogen indeholder mere end 3.000 ofte brugte ord og en kort parlør. Ordbogen er udviklet af Lektor Peter Bakker fra Aarhus Universitet, med hjælp fra dansk-ukrainske Anna Kryvous, samt et stort antal frivillige.

En gratis digital kopi af ordbogen er også tilgængelig som PDF: KLIK HER.

Aarhus Universitets forskningsfond og private donorer har stillet økonomisk støtte til rådighed til tryk af de første 1.000 eksemplarer af den fysiske udgave. De fleste er allerede blevet distribueret. Peter Bakker modtager i øjeblikket masser af tilkendegivelser for interesse og ordrer.

Bevar Ukraine hjælper med at facilitere donationer der går til trykning og distribution af flere eksemplerer af ordbogen samt videredistribution.

Du kan få en gratis bog tilsendt. 

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tømTilbage til butik

    Søg

    Пошук